variationer blandt led i initiering og progression af degeneration kan delvis forklares ved metaboliske, biokemiske og biomekaniske forskelle. Sammenlignet med brusk i knæleddet har ankelbrusk et højere indhold af proteoglycaner og vand samt en øget hastighed af proteoglycanomsætning og syntese, som alle er ansvarlige for dens øgede stivhed og reducerede permeabilitet. Chondrocytter i ankelbrusk har et nedsat respons på kataboliske faktorer såsom interleukin-1 og fibronectinfragmenter sammenlignet med chondrocytterne i knæbrusk. Som reaktion på skader syntetiserer ankelchondrocytter desuden proteoglycaner med en højere hastighed end den, der findes i knæbrusk chondrocytter, hvilket antyder en større kapacitet til reparation. Ud over bruskene i de to led reagerer de underliggende knogler også forskelligt på degenerative ændringer. Samlet set kan disse metaboliske, biokemiske og biomekaniske forskelle give beskyttelse til ankelen.
