BŪLĀN , Khazar king. Ifølge traditionen indførte han jødedommen i Khasaria. “Josefs svar “på brevet af * Kristisdai ibn Shaprut i” Khasar korrespondance ” henviser til B-Kristian som en reformerende konge, der drev spåmænd og Afgudsdyrkere (dvs.shamanister) fra landet og accepterede monoteisme (jødedom) som følge af en drøm eller vision. Som følge af en anden drøm eller vision lavede han en vellykket militær ekspedition syd for Kaukasus til Ardabil, hvorfra han indviet kultobjekter (Tabernakel, ark, kandelaber osv.), stadig bevaret i forfatterens tid. Efter en religiøs debat i Khazaria om berettigelsen af Kristendommen, Islam og Jødedommen henholdsvis Būlān gav sin dom til fordel for Jødedommen, som herefter blev den religion, som af kongen og hans tjenere, dvs, tilsyneladende fører et Fort, snarere end befolkningen som helhed. B. K. L. L. L. ser her ud som khasar khakan, som tigger (Hebr. sar, “general”) er underordnet. M. I. Artamonov gør B. Den mest sandsynlige dato for disse begivenheder, hvis historicitet bekræftes i det mindste delvist af andre kilder, er 730-40 c.e. paralleller til accept af en ny tro efter en religiøs debat er omdannelsen af Uigurerne til manikæisme kort efter 762 og beretningen om missionerne fra muslimer, latiner, Jøder og Grækere til Vladimir i i 986 i den “russiske krønike”, før Vladimirs endelige accept af ortodoksi. Navnet B. B. ser ud til at være Tyrkisk, men der er ingen enighed om betydningen. Forslaget fra J. * Brutscus om, at det er en deltagelsesform fra rodbil, “ved” i betydningen “klog”, har ikke mødt nogen generel accept. S. Artamonov foreslår bulan, “elg” eller “Hjort” i nogle tyrkiske dialekter, som oprindelsen til navnet, og finder adskillige steds-og personnavne i Rusland, hvoraf B-L. er hovedkomponenten.
bibliografi:
S. Ssysman, i: Ephemerides Theologicae Lovanienses, 33 (1957), 68-76; Dunlop, khasars, indeks; idem, i: Roth, mørke aldre, 336-40; M. I. Artamonov, Istoriya Khasar (Rus., 1962), 276-8; A. Jørgensen, Jørgensen (1947), 38-39.
