Dichloropalladium (1)er en meget aktiv og generelt anvendelig C-Kurt C krydskoblingskatalysator. Forbindelse 1 konverterede også effektivt forskellige elektronisk aktiverede, ikke-aktiverede og deaktiverede arylbromider, som kan indeholde fluoratomer, trifluormethangrupper, nitriler, acetaler, ketoner, aldehyder, ethere, estere, amider, såvel som heterocykliske arylbromider, såsom pyridiner og deres derivater eller thiophener til deres respektive aromatiske nitriler med K4 som et cyaneringsmiddel inden for 24 timer i NMP ved 140 liter C i nærværelse af kun 0,05 mol % katalysator. Katalysator-deaktiveringsprocesser viste, at overskydende cyanid effektivt påvirkede de molekylære mekanismer såvel som inhiberede katalysen, når nanopartikler var involveret på grund af dannelsen af inaktive cyanidkomplekser, såsom 2−, 2− og 2−. Valget af cyaneringsmiddel er således afgørende for reaktionens succes, fordi der er en skarp balance mellem hastigheden af cyanidproduktion, effektiv produktdannelse og katalysatorforgiftning. Mens der f.eks. ikke blev opnået nogen produktdannelse, når cyanationsreaktioner blev undersøgt med HN(CN)2 som cyaneringsmiddel, blev aromatiske nitriler glat dannet, når heksacyanoferrat(II) blev anvendt i stedet. Årsagen til denne slående forskel i reaktivitet skyldtes den højere stabilitet af heksacyanoferrat (II), hvilket førte til en lavere produktionshastighed for cyanid og dermed forhindrede katalysator‐deaktiveringsprocesser. Denne vej blev bekræftet ved kolorimetrisk detektion af cyanider: mens omdannelsen af heptamethylester af heptamethylsyre til dicyanocobyrinsyre-heptamethylester indikerede, at cyanidproduktionen af HN(CN)2 foregik ved 25 Hr. C. I NMP, var reaktionstemperaturer på >100 Hr. C. påkrævet til cyanidproduktion med K4. Mekanistiske undersøgelser viser, at Palladium nanopartikler var den katalytisk aktive form af forbindelse 1.
