JOHN HENRY
tidlig traditionel version
aka
“JOHN HENRY, STEEL DRIVING MAN”
John Henry var en jernbanemand,
han arbejdede fra seks ’til fem,
“hæv dem op bøller og lad dem falde ned,
jeg slår dig til bunden eller dør.”
John Henry sagde til sin kaptajn:
” du er intet andet end en almindelig mand,
før den dampbor skal slå mig ned,
jeg vil dø med min hammer i min hånd.”
John Henry sagde til Shakers:
” du skal lytte til mit opkald,
før den dampbor skal slå mig ned,
jeg vil krukke disse bjerge, indtil de falder.”
John Henrys kaptajn sagde til ham:
” jeg tror, at disse bjerge grotter ind.”
John Henry sagde til sin kaptajn: “Åh, Herre!”
“det er min hammer, du hører i vinden.”
John Henry han sagde til sin kaptajn:
” dine penge bliver mægtige slanke,
når jeg hammer gennem dette gamle bjerg,
Åh kaptajn vil du gå ind?”
John Henrys kaptajn kom til ham
med halvtreds dollars i hånden,
han lagde hånden på skulderen og sagde:
” dette tilhører en stålkørende mand.”
John Henry hamrede på højre side,
den store dampbor til venstre,
før den dampbor kunne slå ham ned,
han hamrede sit fjols selv ihjel.
de bar John Henry til bjergene,
fra hans skulder ville hans hammer ringe,
hun blev brændt af en lille blå flamme
jeg tror, at disse gamle bjerge grotter ind.
John Henry lå på sin dødsseng,
han vendte sig om på sin side,
og det var de sidste ord, John Henry sagde
“Bring mig en kølig drink vand, før jeg dør.”
John Henry havde en lille kvinde,
hendes navn var Pollie Ann,
han krammede og kyssede hende lige før han døde,
og sagde: “Pollie, gør det allerbedste du kan.”
John Henrys kvinde hørte, at han var død,
hun kunne ikke hvile på sin seng,
hun rejste sig ved midnat, fangede det nummer 4-tog,
“jeg går hen, hvor John Henry faldt død.”
de bar John Henry til den nye begravelsesplads
hans kone alle klædt i blåt,
hun lagde hånden på John Henrys kolde ansigt,
“John Henry jeg har været tro mod dig.”
