en kort historie om engelsk slægtskabsterminologi

på moderne standard engelsk findes følgende grundlæggende slægtskabsbetingelser:

far, mor, onkel, tante, fætter, bror, søster, nevø, niece, mand, kone, søn, datter.

sætninger bestående af flere ord og udtryk, der regelmæssigt stammer fra mere grundlæggende ord via præfikser som grand – eller great – eller suffikser som svigerforældre er ikke inkluderet i denne liste. fætter er inkluderet her på baggrund af sin følelse af ‘første fætter, dvs.onkel eller tantes barn’, ikke dens følelse af ‘slægtning, der ikke er en direkte forfader eller efterkommer’. Kønsneutrale udtryk som forælder, søskende, ægtefælle og barn er ikke inkluderet, fordi, når referentens køn er kendt, det foretrækkes altid at bruge et kønsspecifikt udtryk på engelsk, så disse udtryk er ikke så grundlæggende som de kønsspecifikke udtryk.

det engelske slægtskabsterminologisystem er et perfekt eksempel på et Eskimo-slægtskabsterminologisystem. Eskimo slægtskabsterminologi er den slags terminologi, der forventes i et bilateralt samfund, hvor der ikke skelnes mellem patrilineal og matrilineal herkomst, og hvor der lægges vægt på kernefamilien.

på gammel engelsk var systemet anderledes. Her er de grundlæggende slægtskabsbetingelser for oldengelsk (fra den angelsaksiske ordbog):

f-far ‘far’, f-far ‘farbror’, fa-far ‘far tante’, m-mor ‘Mor’, farmor ‘onkel, esp. maternal’, m. mødres’, brōþor ‘bror, sweostor ‘søster’, nefa ‘nevø, som er barnebarn’, nift ‘niece, barnebarn’, swēor ‘far-in-law’, sweġer ‘mor-in-law’, tācor ‘mand ‘ bror’, sunu ‘søn’, snoru ‘datter-in-law’, dōhtor ‘datter’, āþum ‘søn-in-law, søsters mand’.

Bemærk, at de nøjagtige betydninger af de gamle engelske slægtskabsbetingelser er vanskelige at identificere, fordi de historiske beviser ofte er ufuldstændige, og der var sandsynligvis variation over tid og rum. Så der kan være nogle mere obskure ord, og yderligere sanser til de ovennævnte ord, der ikke er nævnt her. Ovenstående liste, derfor, bør tages som en tæt, men ikke nøjagtig tilnærmelse af det gamle engelske slægtskabsterminologisystem. Med denne advarsel i tankerne kan følgende forskelle fra moderne standard engelsk observeres.

• der skelnes mellem fædre og moderlige onkler og tanter. Der var specifikke udtryk for faderlige onkler og tanter, henholdsvis f. De to andre udtryk, kurtam og m kurtdri kurte, ser ud til ikke udelukkende at have henvist til henholdsvis moderlige onkler og tanter, men de blev hovedsageligt brugt i denne forstand.
• udtrykkene nefa og nift, der hovedsagelig betyder henholdsvis ‘nevø’ og ‘niece’, kunne også bruges i betydningen ‘barnebarn’ eller ‘barnebarn’. Bemærk, at i modsætning til vilkårene for onkler og tanter, blev moder-og faderlige niecer og nevøer ikke skelnet, skønt det var muligt at bruge mere specifikke afledte udtryk som br.
• det er svært at finde oplysninger om den gamle engelske terminologi for fætre; det ser ud til, at det ikke er godt attesteret, og folk er uenige om, hvilke forskelle der er trukket. Så jeg har ikke medtaget noget af det her. Men ifølge Toller kunne ‘ svigerfar ‘bruges til at henvise til mandlige fætre af en eller anden art, og M. Det er især interessant at bruge sin fætter til at betyde ‘fætter’, fordi det kan tyde på, at angelsakserne praktiserede en slags fætterægteskab.
• som mange sprog manglede oldengelsk grundlæggende udtryk for ‘mand’ og ‘kone’; ordene for ‘mand’ og ‘kvinde’, henholdsvis ceorl og hhv.
• oldengelsk havde grundlæggende udtryk for ‘svigerfar’ og ‘svigermor’: hhv. Det havde også grundlæggende udtryk for’ svigersøn ‘og’ svigerdatter’: kurtum og snoru. Imidlertid havde Kurt en yderligere betydning af ‘søsters mand’, og i denne forstand oversætter den moderne standard engelsk svoger. Men svoger kan også betyde ‘mands bror’, og gammelengelsk havde et helt særskilt ord for denne forstand: T. Hvad angår ‘svigerinde’, synes oldengelsk ikke at have haft nogen grundlæggende vilkår for dette, hvad enten det er i betydningen ‘kones søster’ eller ‘brors kone’.

det gamle engelske slægtskabssystem passer ikke pænt ind i nogen af Morgans klassifikationer. Det ligner Eskimo-slægtskabsterminologien i moderne standard engelsk ved, at faderlige og moderlige nevøer og niecer ikke skelnes; imidlertid, det skelner mellem farlige og moderlige onkler og tanter, hvilket er mere typisk for et sudanesisk slægtskabsterminologisystem. Det gamle engelske system kan ses som et system i en tilstand af overgang mellem et sudanesisk system og et Eskimo-system. Manglen på et grundlæggende udtryk for’ kones søster ‘og eksistensen af et grundlæggende udtryk for’ mands bror ‘ kan tages som en indikation af, at det gamle engelske samfund var patrilok.

det Proto-germanske slægtskabsterminologisystem er naturligvis endnu vanskeligere at vide om, fordi sproget ikke bekræftes skriftligt. Baseret på beviserne for de ældre germanske sprog (gotisk, gammelnorsk, gammelengelsk, Gammelfrisisk, Gammelsaksisk, Gammelhollandsk og Gammelhøjtysk) kan vi imidlertid rekonstruere en tilnærmelse af systemet. Følgende liste er baseret på information i Lehmann (2005-2007), en grammatik af Proto-Germansk og Ringe (2006), fra Proto-indoeuropæisk til Proto-germansk.

* fad Morr ‘ far ‘ (c. F. Goth. fadar, på Fa kursir, OHG fater), *m kursist kursist ‘mor’ (c.F. Goth. NEF-NEF-nevø, barnebarn (C.F. på NEFE, OHG nevo), *niece, barnebarn (C.f. På nipt, OHG nift), * br Orr ‘bror’ (C. f. Goth. Hr. lør, på Hr. lør, OHG BRUODER), * svor Hr. lør ‘søster’ (C.f. Goth. Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend, Svend. han er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand, der er en mand. sunus, on sunr, OHG sunu), *snus ‘datter-i-lov’ (c.F. OHG snura), *duht Orr ‘datter’ (c.F. Goth. D. eidum, søn af svoger (C.F. OHG eidum).

Bemærk, at der på gotisk var to andre ord for ‘far’ og ‘mor’ udover fadar og M. Den første af disse har en TÆRTEFORFADER, *pristta (c.F. græsk pristta, Latin atta, begge respektfulde adressebetingelser for ældre mænd og hetitiske attas ‘far’). Ringe (2006) rekonstruerer * attkr for Proto-germansk. Imidlertid er Kristian Kristian af ukendt oprindelse. Ligheden med AI ‘oath’ (som har en beslægtet i Old Irish Purpur, men ingen andre indoeuropæiske kognater, så det er sandsynligvis et lånord fra et ukendt sprog, der kom ind i både keltisk og germansk) er antydende, men det kunne også være helt uafhængigt. det har ingen kendte kognater på nogen ikke-germanske indoeuropæiske sprog eller faktisk på noget ikke-vestgermansk sprog.

der var sandsynligvis også udtryk for onkler, tanter og fætre på Proto-germansk, men de er vanskelige at rekonstruere. På grundlag af oe og OHG kan vi rekonstruere den Proto – vestgermanske’morbror’. Dette ser ud til at være en sammentrækning af en forbindelse *ventaimas dannet af *fantastisk ‘onkel, bedstefar’ (< Proto-indoeuropæisk *h₂-h₂os) + *haimas ‘hjem’. Men dette er en mærkelig forbindelse, fordi forbindelser på de moderne germanske sprog og i Proto-Indo-europæiske er hovedfinale (for eksempel henviser elefantskrue til skruer, der er som elefanter, ikke elefanter, der er som skruer). En venaimas er en slags onkel, så denne forbindelse ser ud til at være hoved-initial. Jeg aner ikke, hvorfor dette er tilfældet. Valget af denne forbindelse til at betegne moderens onkel er også interessant. Hvis det fortolkes som ‘onkel, der bor i samme hjem’, der antyder, at de Proto-vestgermanske talere faktisk havde et matrilokalt samfund. I et patrilok samfund flytter hustruer ind i deres mands hjem efter ægteskabet og efterlader deres brødre, så folk har tendens til at bo i udvidede familier med deres farlige onkler snarere end deres moderlige onkler. Dette kan virke underligt, fordi det er ret klart, at det senere germanske samfund og det tidligere Proto-Indo-europæiske samfund var patrilok. Men der er faktisk en teori om, at samfund i processen med statsdannelse har tendens til at passere gennem et midlertidigt matrilokalt Stadium. For mere om dette, se mit indlæg på Tumblr om matrilokale samfund.

der er andre indikationer på, at Proto-germansk bevarede en refleks af * h₂-h₂os(måske * vild?). Oldnordisk havde ordene AFI ‘bedstemor’ og amma’bedstemor’; amma er sandsynligvis et børnehaveord, men Lehmann siger, at afi er en refleks af *h₂-H.) (selvom jeg ikke ved, hvorfor ordet har – f-snarere end-v -). Tilsyneladende er en dativ entalform a kvik ‘bedstemor’ attesteret fra gotisk, hvilket svarer til nominativ ental * a kvik. Dette kan være efterkommer af et feminint derivat, *A. L. (< PIE *h₂, hvis det går så langt tilbage som det), af *forbavset i Proto-germansk.

hvad med de andre gamle engelske ord for onkler og tanter? Godt, alle af dem mangler kognater uden for vestgermansk. f-kurtdera og m-Kurt er klart afledte af ordene for henholdsvis ‘far’ og ‘mor’; de var sandsynligvis oprindeligt adjektiver, der betyder ‘faderlig, dvs.af en far’ og ‘moderlig, dvs. af en mor’ henholdsvis. fa kurruu synes også at være en slags derivat af ordet for ‘far’, selvom jeg ikke ved, hvilken proces der ville gøre *fad kurrr til *FA karrus. Bemærk den tilsyneladende Verners lovskifte!

oldengelsk havde et ord m ‘relativ’, som ikke er et slægtskab udtryk har defineret her. Dens beslægtet på Gammel højtysk, M. K., betyder også ‘relativ’. I oldnordisk M var imidlertid et generelt udtryk, der betyder ‘mandlig slægtning ved ægteskab, dvs.svigersøn, svoger, svigerfar’, og i gotisk m betød L. A. specifikt ‘svigersøn’. Dette ord har ingen kognater på andre indoeuropæiske sprog, og det er muligt, at det var et slægtskab med ON eller Goth. betydning på Proto-germansk; så igen ‘relativ’ kunne lige så godt være den oprindelige betydning, især hvis *AI er Proto-germansk.

hvad angår Proto-indoeuropæisk, er der endnu mere usikkerhed end med Proto-germansk, men følgende slægtskabsbetingelser kan rekonstrueres.

*ph₂tḗr ‘far’ (c.f. Tocharian B pācer, Sanskrit pitā, Gamle armenske hayr, græske patḗr, Latin pater, Gamle Irske athair), *máh₂tēr ‘mor’ c.f. Tocharian B mācer, Sanskrit mātā, Gamle armenske mayr, græske mḗtēr, litauisk mótė, Gamle kirkeslavisk mati, Latin māter, Gamle Irske máthair), *h₂éwh₂os ‘bedstefar’ c.f. Urias ḫūḫḫas, Gamle armenske haw, Latin avus), *bráh₂tēr ‘bror’ (c.f. Sanskrit bhrātā, Gamle armenske ełbayr, græske phrátēr, litauisk brólis, Gamle kirkeslavisk bratrŭ, Latin frāter, Gamle Irske bráthair), *swésōr ‘søster’ c.f. Tocharian B ṣer, Sanskrit śvasā, litauisk sesuõ, Gamle kirkeslavisk sestra, Latin soror, Gamle Irske siur), *swéḱuros ‘far-in-law” (p.f. Sanskrit śvaśura, græske hekurós, albansk vjehërr, Gamle kirkeslavisk svekrŭ ‘mand ‘ far’, Latin socer), *sweḱrúh₂ ‘mor-in-law” (p.f. Sanskrit śvaśrūs, græske hekurā, Gamle kirkeslavisk svekry, Latin socrus), *dayhₐwḗr ‘mands bror’ (c.f. Sanskrit devā, , Gamle armenske taygr, græske daḗr, Gamle kirkeslavisk děverĭ, Latin lēvir), *yénh₂tēr ‘mands brors kone’ c.f. Sanskrit yātṛ, græske enátēr, litauisk jéntė, Gamle kirkeslavisk jętry), *ǵh₂lōws ‘mand’ s søster’ c.f. Græsk gálōs “søster-in-law’, Gamle kirkeslavisk zŭlŭva ‘mand’ s søster’, Latin glōs ‘mand’ s søster’), *suHnús / *suHyús ‘søn’ c.f. Tocharian B soja, Sanskrit sūnú, græske huiús, litauisk sūnùs, Gamle kirkeslavisk synŭ), *népōts ‘barnebarn’ c.f. Sanskrit nápāt, græske anepsiós ‘fætter’, albansk nip ‘barnebarn, nevø”, Gamle kirkeslavisk netijĭ ‘nevø’, Latin nepōs ‘barnebarn, nevø”, Gamle Irske nïa ‘sororal nevø”), *snusós ‘datter-in-law” (p.f. Sanskrit snuṣā, Gamle armenske nu, græske nuós, Latin nurus), *dʰugh₂tḗr ‘datter’ c.f. Tocharian B tkācer, Sanskrit duhitā, Gamle armenske dustr, græske thugátēr, litauisk duktė, Gamle kirkeslavisk dŭšti)

Der var sikkert feminine kolleger til at * * * h₂éwh₂os og *népōts i Proto-Indo-Europæisk, men de blev dannet som derivater af den maskuline udtryk. Der er adskillige indikationer på, at samfundet for de Proto-Indo-europæiske talere var patrilok: der er en grundlæggende betegnelse for ‘mands brors kone’, men ikke ‘mands søsters kone’, og det er usikkert, om der er rekonstruerbare grundlæggende tærteudtryk for ‘kones bror’ eller ‘kones søster’.

det ser ud til, at beviset for slægtskabsterminologi antyder, at engelsktalende og deres sproglige forfædre har været patrilokale i det meste af deres historie. Når det er sagt, som nævnt ovenfor, antyder Proto-germansk, at der kunne have været en kort matrilokal periode omkring den Proto-germanske periode. Dette er langt fra afgørende bevis alene, men der er også spor om, at de germanske folk til en vis grad kunne have været matrilokal (eller avunculokal) fra Tacitus ‘ s Germania, og hvis Harris-Divale-teorien om matrilokalitet er relateret til ekstern krigsførelse under statsdannelse er korrekt, ville dette være en forudsigelse af denne teori.