abstrakt
selvom der er mange debatter inden for handicapstudier og handicaptjenester, er de fleste enige i forslaget om, at handicappede mennesker1 oplever forskellige grader af underordnede og formindskede liv gennem økonomisk, social, juridisk, religiøs og kulturel diskrimination. Disse problemer blev for nylig formelt anerkendt af De Forenede Nationer i form af FN ‘ s konvention om rettigheder for personer med handicap, der binder medlemslande, der bliver underskrivere. I lyset af denne anerkendelse er det vigtigt at sætte en pause og tænke over arten af den skade, som handicappede oplever, og selve begrebet skade. Er det for eksempel selve nedskrivningen, der forårsager skaden? I så fald bør vi fokusere på at reducere eller faktisk eliminere nedskrivningen, hvilket er et fælles perspektiv. En sådan opfattelse fortolker handicap som skadeligt i sig selv. I modsætning hertil er der en opfattelse blandt nogle handicappede, at mens handicap til tider forårsager ulejlighed, træthed og endda smerte, er den primære kilde til skade ekstern for personen, der ligger i trosområdet.
