af Robert Preidt
HealthDay Reporter
torsdag, Nov. 19, 2020 (HealthDay nyheder) – fertilitetsbehandlinger som in vitro befrugtning ser ikke ud til at øge en kvindes risiko for kræft i æggestokkene, finder en ny undersøgelse.
tidligere undersøgelser antydede, at kvinder, der brugte denne assisterede reproduktionsteknologi (ART) såsom IVF for at blive gravid, kan være i fare for kræft i æggestokkene og ikke-ondartede grænsetumorer på grund af øgede niveauer af kønshormoner, der er nødvendige for at stimulere ægproduktion, samt flere punkteringer, der forstyrrer æggestokkens væv.
ART indebærer at fjerne æg fra en kvindes æggestokke kirurgisk, befrugte dem i et laboratorium og derefter placere dem i livmoderen.
i denne undersøgelse analyserede forskere data fra Holland for at sammenligne mere end 30.600 kvinder, der modtog ovariestimulering for ART mellem 1983 og 2001 og næsten 10.000 infertile kvinder, der ikke modtog en sådan behandling.
efter en median opfølgning på 24 år havde kvinderne 158 invasive kræftformer og 100 borderline ovarietumorer. (Median betyder, at halvdelen blev fulgt længere, halvdelen i kortere tid.)
signifikant havde kvinder, der havde ART, ikke en højere kræftrisiko end infertile kvinder, der ikke havde ART-selv efter mere end 20 år var gået.
sammenlignet med kvinder i den generelle befolkning havde kvinder, der brugte ART, en højere risiko for kræft i æggestokkene.
forskere sagde, at dette hovedsageligt skyldtes, at en højere andel af kvinder, der modtog ART, aldrig havde børn. Barnløshed har vist sig at være en stærk risikofaktor for kræft i æggestokkene, ifølge forfatterne af undersøgelsen offentliggjort Nov. 17 i JNCI: Tidsskrift for National Cancer Institute.
de fandt også, at risikoen for kræft i æggestokkene faldt blandt kvinder med et større antal succesrige ART-cyklusser, der resulterede i fødsel.
sammenlignet med kvinder i den generelle befolkning og infertile kvinder, der ikke havde ART, havde kvinder, der havde ART, næsten dobbelt odds for borderline ovarietumorer, ifølge undersøgelsen.
men risikoen steg ikke efter flere behandlingscyklusser eller længere opfølgning, hvilket tyder på, at det kan skyldes underliggende patientegenskaber snarere end ART selv, ifølge forskerne.
