sideløbende med at godkende Millennium Development Goal 5 i 2000 lancerede Indien sin nationale befolkningspolitik i 2000 og den nationale sundhedspolitik i 2002. Disse har imidlertid hidtil undladt at reducere mødredødeligheden (MMR) med de målrettede 5,5% om året. Under banneret af National Rural Health Mission lancerede Indiens regering en national conditional cash transfer (CCT) ordning i 2005 kaldet Janani Suraksha Yojana (JSY), der havde til formål at tilskynde kvinder til at føde i sundhedsfaciliteter, som igen skulle reducere mødredødsfald. Dårlig prænatal pleje generelt og især postnatal pleje kunne betragtes som årsagerne til det høje antal mødredødsfald i Indien (den højeste i verden). Utvivlsomt, institutionel levering i Indien er steget, og MMR er reduceret over tid som et resultat af socioøkonomisk udvikling kombineret med fremskridt inden for sundhedsvæsenet, herunder forbedret kvinders uddannelse, bevidsthed og tilgængelighed af sundhedsydelser. Imidlertid, i lyset af dens ydeevne, vi hævder, at JSY-ordningen ikke var godt nok designet til at blive betragtet som en effektiv vej til at reducere MMR. Vi foreslår, at den servicebaserede FTT ikke er løsningen til at undgå/reducere mødredødsfald, og at beslutningstagere og programledere bør genoverveje ‘pakken’ af kontinuum af pleje og mødres sundhedstjenester for at sikre, at de starter fra ungdomsårene og præ-graviditetsperioden og strækker sig til levering, postnatal og fortsat mødres sundhedspleje.
