Koreanske partikler til daglig brug

du er måske ny i konceptet, men partikler er en del af koreansk, der bruges hver dag. Faktisk findes disse koreanske partikler i næsten hver sætning, du vil høre, hvis ikke alle!

men det er vigtigt at lære at bruge dem korrekt. Vi dækker koreanske partikler til daglig brug, som du bør lære at blive en kompetent koreansk højttaler.

her er en gratis PDF-guide, som du kan hente og tage med dig:

vi kommer til at komme ind i nogle af de vigtigste dele af koreansk grammatik, som du vil bruge regelmæssigt. Hvis du ikke ved, hvordan du læser Hangeul (det koreanske alfabet) endnu, kan du lære her på under en time. For nogle nyttige ressourcer på en koreansk studieplan, gå her.

~은/는 (~ eun / neun | Subject/Emne)

Lad os begynde med at gå over det mest basale (men også tricky) partikler til at lære, hvilket er ~은/는 (~eun / neun)og ~이/가 (~i / ga).

Hvorfor er disse så vanskelige? Begge bruges til at angive emnet i sætningen, hvilket gør dem næsten ens i brug, hvilket kan forårsage forvirring. Når du opretter sætninger, skal du være forsigtig med, hvilken du vil bruge, medmindre det ikke betyder noget i den pågældende sætning. Med praksis får du hænge af dem!

partiklerne ~liter/liter (~eun / neun) bruges også til at markere emnet i sætningen, hvor betydningen bliver forskellig fra ~liter/liter (~i / ga). Til sidst kan du bruge prisT (eun), når den sidste stavelse slutter i en konsonant, og prisT (neun), når den ender i en vokal. Her er nogle eksempler på, at brugen af ~Prip / Prip (~eun / neun):

na kursist i (naneun)

lærer (seonsaengnim) kurslærer (seonsaengnimeun)

en af de første måder at forstå forskellen mellem ~eun/neun) og~i / ga er, at med ~eun/neun fremhæves hovedpunktet i sætningen eller emnet. Det har den samme funktion, når den er alene i en sætning, og også når den er parret med~i / ga.

en anden klar skelnen mellem de to er, at~eun / neun kan bruges til at angive en generel kendsgerning. Imidlertid kan ~kurr/kurr (~i / ga) ikke bruges på denne måde.

du bemærker muligvis, at disse partikler kan udelades i nogle almindelige koreanske sætninger. Dette er normalt på talt koreansk, og ofte i tilfældet i film, dramaer, og sange. Koreansk kultur lægger vægt på hastighed og kortfattethed, så springe partikler og afkortning ord er normen i hverdagen i Korea.

~이/가 (~i / ga | Emne)

Som nævnt ovenfor, i mange tilfælde kan du bruge omfattet af partikler ~이/가 (~i / ga) og ~은/는 (~eun / neun) i flæng. Med tiden lærer du at skelne mellem de to bare ved at bemærke, hvordan hver sætning lyder, men det er stadig godt at fokusere på, hvordan de er forskellige.

her er et simpelt trick til at forklare forskellen mellem ~kurr/kurr (~eun / neun) og ~kurr / kurr (~i / ga):

• mens du kan bruge ~Prip/Prip (~eun / neun) til at beskrive en persons erhverv eller nationalitet og lignende eller beskrive nogen eller dig selv med et adjektiv, kan du ikke bruge ~Prip/Prip (~i / ga) til at gøre det samme. Tænk på ~Kurt / Kurt (~eun / neun) som emnemarkører, der skal bruges med beskrivende sætninger.
• på samme måde, når du vil beskrive, at du eller en anden vil gøre noget, er det bedre at bruge ~Prip/Prip (~i / ga) snarere end ~Prip/Prip (~eun / neun). Så tænk på ~Kurt / Kurt (~i / ga) som de emnemarkører, der skal bruges med handlinger.
• når et nyt emne bliver talt om i en samtale, bruger koreanerne til at markere emnet. Efter at emnet er blevet erklæret og er kendt for dem, der er involveret i samtalen (blev et emne), bruges ofte Kristian/Kristian (eun / neun).

men husk, det er ikke altid tilfældet. Det bliver lettere med praksis, så tjek disse eksempler og se om du kan genkende forskellen.

eksempel på sætninger, der bruger ~kurr/kurr (~eun / neun) og ~kurr / kurr (~i / ga):

jeg er en elev, jeg er en elev

(naneun haksaengieyo)

jeg er glad, jeg er glad, jeg er glad

(naneun haengbokhaeyo)

vores lærer er amerikansk, vores lærer er amerikansk

(uri seonsaengnimeun migukinieyo)

jeg vil placere ordren, jeg vil placere ordren

(naega jumuneul halgeyo)

min ven kommer nu. Min ven elsker koreansk mad. Min ven kommer nu. Min ven kan lide koreansk mad.

(Jigeum nae chinguga OGO isseoyo. nae chinguneun hangung eumsigeul joahaeyo)

koreansk mad er den mest lækre bibimbap. Hvad angår koreansk mad, er bibimbap den mest lækre.

(Hangung eumsigeun bibimbabi jeil masisseoyo)

*Bemærk: i det sidste eksempel er koreansk mad et emne, og Bibimbap er et emne.

~/(~eul / reul / Object)

denne partikel bruges til at angive objektet i sætningen. Når den sidste stavelse slutter i en konsonant, bruger du, og når den slutter i en vokal, skal du bruge.

eksempel sætninger ved hjælp af ~/(~eul / reul):

jeg læste en bog, jeg læste en bog

(naneun chaekeul ilgeosseoyo)

Spis bananer! Spis en banan!

(bananareul meogoyo!)

jeg har det godt, fordi jeg bærer nyt tøj. Jeg har det godt med at have nyt tøj på.

(sae oseul ipeunikka gibuni johayo.)

vær venlig at holde hemmeligheden. Vær sød at holde hemmeligheden.

(bimireul jikyeojuseyo.)

vil du gerne drikke varm te? Skal vi drikke varm te?

(ttatteuthan chareul masilkkayo?)

주말에 친구와 영화를 볼 거예요. Jeg skal se en film med min ven.

(jumare jumare bol geoyeyo.)

Læg mærke til emnepartiklerne i disse eksempler? Flere typer partikler kommer ofte i spil i en enkelt sætning.

~ (~e | Time/Location)

denne partikel angiver både tid og sted. For placering, det kan udtrykke, hvor du er eller var på, eller hvor du skal hen, eller hvor noget er. Og for tiden kan det udtrykke den tid eller dag, der sker noget.

eksempel på sætninger ved hjælp af ~Karin (~e):

Karin jeg er i skole

(jeoneun haggyoe isseoyo)

Karin vi går til Busan mandag

(Uri busane galgeoeyo)

noget du bliver nødt til at vænne sig til at forstå brugen af partikler (og også forskellige ordforråd) baseret på sætningens sammenhæng. I ovenstående sætning kan du genkende de to separate anvendelser af Christen (e) baseret på de ord, den bruges sammen med, Christen (ullyoil | Monday) og Christen (Busan).

~kur (~ eseo | location)

selvom ~kur (~ ese) også angiver placering, er dens anvendelse meget forskellig fra ~kur (~ e). Når du bruger ~Kristus (~han), understreger du den placering, du laver eller gjorde noget i, undtagen når sætningens verb er han (itda), i hvilket tilfælde han (E) bruges.

eksempel på sætninger ved hjælp af ~kur (~ese):

jeg lavede mine lektier i cafe

(khapheeseo sukjereul haesseoyo)

du kan også drage fordel af ~at (~ ese), når du beskriver, hvordan noget er som et sted. For eksempel:

priserne er højest i Norge

(mulganeun noreuvieseo gajang nopayo)

~at (~ ese) kan også bruges til at udtrykke “fra”. Eksempel:

jeg er fra Indonesien, jeg er fra Indonesien

(jeoneun indonesiaeseo varseoyo)

Bemærk nuancen af, hvordan placeringen er stresset, når du bruger (eseo).

endelig, for her (yeogi)/der (geogi)/der (eogi), vedhæft kun ~seo.

~til/til/(~kke/ege/hante | at give nogen noget)

disse formularer indikerer alle, at du giver nogen noget.

eksempel sætning ved hjælp af hante:

jeg lånte penge til min storebror

(oppahante doneul billyeosseo)

forskellen mellem hver enkelt er simpelthen deres niveau af høflighed. kke er på æresniveau, ege er formel polsk, og hante er uformel og afslappet. Du kan læse mere om koreanske hædersbevisninger her.

~ kkeseo/eseo/hanteseo | at modtage noget fra nogen

disse markører har samme niveau af høflighed som deres kolleger ovenfor. Teknisk har du ikke brug for ~Kurt(~seo) knyttet til slutningen for at gøre betydningen klar, men det er godt at holde for differentiering, når du stadig er en ny elev af koreansk.

~list (~ do | Also)

~list (~do) angiver et additiv i form af “too” og “also”. Du kan droppe ~LARP/LARP (~ eun / neun) eller andre partikler, når du bruger ~LARP (~do).

eksempel sætninger ved hjælp af ~kur (~do):

jeg elsker Big Bang, jeg kan også godt lide Big Bang

(nado bikbaengeul johahaeyo)

jeg går til Yonsei Language Institute, jeg deltager også i Yonsei Korean Language Institute

(nado yeonseeohakdangeul danyeoyo)

jeg er også fra Yonsei Korean Language Institute England

(Nado yeongguksaramieyo)

~as / as (~euro | ro / retning og flere andre betydninger)

as / as (~euro / ro) er en multifunktionel partikel. Til at begynde med kan du bruge det til at udtrykke det sted, hvor der sker noget på, hvilket gør dets betydning svarende til ~Kristus (~ e).

for eksempel:

Karl jeg har til hensigt at gå til supermarkedet for at købe mælk

(ujureul syupeoro sareo garyeogo haeyo)

du kan også bruge den til at udtrykke værktøjet, metoden, sproget og så videre, at der gøres noget i. Eksempel:

jeg vil tage til Italien med tog

(gicharo italliae galgeoeoyo)

jeg malede ved hjælp af akvareller

(geu saramhante hangukmallo daedabeul jvosseoyo)

du kan endda bruge denne partikel til at udtrykke, hvad du spiste til et bestemt måltid. Eksempel:

jeg spiser grød til morgenmad hver morgen

(maennal achimsiksaro jukeul meokeoyo)

ved at vedhæfte ~(eu)ro til jjok skaber du betydningen “retningen af_”. Du kan vedhæfte (jjok) med navneord og også nogle retningsord. Eksempel:

på den måde

(geujjokeuro)

sydkirke mod syd

(namjjokeuro)

mod folkkirke mod mennesker

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

(saramjjokeuro)

~fra (~buteo | start)

den mest almindelige anvendelse til ~fra (~Buteo) er at angive, hvornår noget starter.

eksempel sætninger ved hjælp af ~fra (~buteo):

jeg lærte koreansk fra sidste måned jeg begyndte at lære koreansk i sidste måned

(jeoneun jinandalbutheo hangukeoreul baevosseoyo)

fra (~buteo) kan også bruges på samme måde som ~(~eseo), hvor forskellen er mere i sætningens nuance snarere end betydningen. Det er normalt forbeholdt sætninger, hvor du vil inkludere ~kkaji i sin struktur. For eksempel:

gå fra hjem til skole, jeg går fra hjem til skole.

(jibbutheo haggyokkaji georeo danyeoyo)

faktisk er det almindeligt at kombinere ~fra (~buteo) med ~til (~kkaji) hvor ~til (~buteo) angiver udgangspunktet og ~til (~kkaji) slutningen.

for eksempel:

vores afsluttende eksamener starter i morgen og varer indtil udgangen af næste uge

(gimalgosaneun naeilbutheo daeumjumalkkaji isseulgeoeyo)

endelig kan du vedhæfte ordet første gang (Cheo), som betyder “først”, til ~fra (~ buteo) for at udtrykke “fra starten”. Eksempel:

at lære engelsk var svært fra begyndelsen, at det var svært at lære engelsk fra starten

(yeongeoreul baeugiga cheumbutheo)

~indtil (~ kkaji | indtil)

~indtil typisk betyder “ende”, mere specifikt “indtil”, og det fungerer for både tid og sted. Du kan også bruge det til at betyde” til”, ofte brugt sammen med ~til (~ eseo), selvom brugen af ~til (~eseo) ikke altid er nødvendig, og ~til (~ kkaji) alene vil forblive klar i sin betydning.

eksempel sætninger ved hjælp af ~indtil (~ kkaji):

jeg gik indtil her hjemmefra

(jibeseo yeogikkaji georeoseo varseoyo)

jeg må vente til i morgen til eksamensresultaterne

(sihyeomgyeolgvareul naeilkkaji gidaryeoyahaeyo)

vi vil være i Busan fra den 8. til den 12.

(urineun 8ilbutheo 12ilkkaji busane isseulgeoeyo)

hvis du ønsker at kombinere ~kkaji med den tidligere nævnte Fra begyndelsen (cheumbuteo) for at udtrykke “fra start til slut” bliver ordet, der skal knyttes til ~indtil (~kkaji) ende (kkeut), hvilket betyder “ende”.

for eksempel:

jeg læste den bog fra start til slut på en dag

(haruane geu chaekeul cheutkkaji kkeutkkaji ilgeosseoyo)

~deul | Plural

markørerne (deul) angiver plical. Det bruges dog udelukkende som markør, når man taler om mennesker (det ville være underligt at bruge det med et substantiv som en frugt). Faktisk, bortset fra mennesker, det er ikke så almindeligt at bruge en flertalsform og er heller ikke helt nødvendigt at bruge med mennesker. I de tilfælde, du ønsker at angive flertal, skal du tjekke eksemplerne.

eksempel sætninger ved hjælp af ~kur (~ deul):

Mød mine venner i dag, jeg vil mødes med mine venner

(chingudeureul mannayo)

de bor i et andet land, de bor i et andet land

(geudeureun dareun naraeseo sarayo)

de udelader denne partikel. Dette er almindeligt i koreansk samtale.

det er muligt at tilføje den besiddende form, som vi snart vil introducere til dig.

~liter (~ mand | kun)

denne markør bruges til at udtrykke ordet “kun”, og det er knyttet til navneord.

eksempel sætninger ved hjælp af ~liter (~mand):

jeg drak kun øl i går, jeg drikker kun øl i går

(eoje maekjuman masyeosseoyo)

han siger kun løgne

(geuneun geojitmalman haeyo)

jeg gjorde intet andet end at studere hele dagen

(harujongil gongbuman haesseoyo)

~af (~ UI | besiddende)

temmelig ligetil, ~af (~ UI) partikel angiver besiddelse. Det er knyttet til den person, der besidder objektet, svarende til ‘S på engelsk.

eksempel sætninger ved hjælp af ~ of (~ui):

lærerens bil karrus lærerens bil

(seonsaengnime cha)

denne persons kæreste karrus denne persons kæreste

(geu sarame yeojachingu)

mit hus karrus mit hjem/mit hus

(naui jib)

i tilfælde af “min”, specifikt når du bruger den mere afslappede na, kan du forkorte fra min(naui) til min (nae). Således:

min kat

(nae goyangi)

~og/med / som med)

du bruger disse partikler til at angive “og” eller “med”. Efter en konsonant, og efter en vokal.

eksempel sætninger ved hjælp af ~:

jeg spiste grød og kaffe til morgenmad

(achimshiksaro jukgva kheophireul meogeosseoyo)

jeg spiste korn og kaffe til morgenmad

jeg går til en film med min kæreste i dag med min kæreste

~Irang/ringede/og | med/som med

denne partikel er næsten identisk i brug med~og/V. Du skal vedhæfte ~ irang med en stavelse, der slutter i en konsonant og ~ ringede med en ende i en vokal. Den største forskel mellem disse og ~Kurt/Kurt (~Kurt/Kurt) er, at ~Kurt/Kurt (~irang/rang) er mere afslappet at bruge og er også mere almindeligt at høre talt end at se i tekst.

~kur (hago | og/med/som med)

~kur (hago) er en anden partikel, der betyder “Og” og “med”. Det kan bruges med både vokaler og konsonanter.

~list (~ go | connective)

~list (~ go) partiklen bruges til at forbinde to handlinger, der sker efter hinanden, i en sætning, knyttet enten til et handlingsverb eller et beskrivende verb.

eksempel på sætninger ved hjælp af ~LARP (~ go):

shavohago jameul jalgeoeyo

jeg vil tage et brusebad og derefter sove

du kan også bruge denne partikel til at forbinde to adjektiver, der beskriver det samme emne eller to sætninger, der beskriver et lignende emne i en sætning.

for eksempel:

han er en smart og flittig studerende

(geu sarami ttokttokhago bujireonhan haksaengieyo)

den person er en smart og flittig studerende

og ja, du kan også bruge ~partiklen sammen med den tidligere spænding!