” kriminalitet og straf ” af Dostojevskij

Katerina Ivanovna Marmeladov er en sekundær, men meget interessant, rørende og mindeværdig karakter fra romanen “Crime and Punishment” af Dostojevskij.

Hvem er Katerina Ivanovna i “kriminalitet og straf”?

tragedie af Katerina Ianovna

disse citater kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse af, hvem der er Katerina Ivanovna Marmeladova fra “Crime and Punishment”.

“…Hun var en ret høj, slank og yndefuld kvinde, frygtelig afmagret, med storslået mørkebrunt hår og med en hektisk flush i kinderne.
hun gik op og ned i sit lille værelse og pressede hænderne mod brystet; hendes læber var udtørrede, og hendes vejrtrækning kom i nervøse knækkede gisp.

hendes øjne glitrede som i feber og kiggede rundt med en hård fast stirring. Og det fortærende og ophidsede ansigt med det sidste flimrende lys fra stearinlyset, der spillede på det, gjorde et kvalmende indtryk.
hun syntes at Raskolnikov omkring tredive år gammel og var bestemt en mærkelig kone til Marmeladov…

… min datter af min første kone er vokset op; og hvad min datter har måttet udholde fra sin stedmor, mens hun voksede op, Jeg vil ikke tale om.

… Det var hun … drevet til distraktion af hendes sygdom og de sultne børns gråd…

…For det er Katerina Ivanovnas karakter, og når børn græder, selv fra sult, falder hun for at slå dem på en gang.

… Jeg er en gris, men hun er en dame! … Katerina Ivanovna, min ægtefælle, er en person med uddannelse og en officers datter.

…hun er en kvinde med et ædelt hjerte, fuld af følelser, raffineret af uddannelse. Og alligevel … Åh, hvis hun bare følte for mig!

… og vi bor i et koldt rum, og hun blev kold i vinter og er også begyndt at hoste og spytte blod.

…Vi har tre små børn, og Katerina Ivanovna er på arbejde fra morgen til aften; hun skrubber og renser og vasker børnene, for hun har været vant til renlighed fra et barn. Men hendes bryst er svagt, og hun har en tendens til forbrug, og jeg føler det!

… Katerina Ivanovna, selvom hun er storsindet, er hun uretfærdig…

…Jeg har solgt hende meget strømper til drikke? Ikke hendes sko – det ville være mere eller mindre i rækkefølge, men hendes strømper, hendes strømper jeg har solgt til drikke!
…Hendes mohair sjal jeg solgte til drikke, en gave til hende for længe siden, hendes egen ejendom, ikke min;

… min kone blev uddannet i en høj klasse skole for adelsmænds døtre, og da hun forlod, dansede hun sjaledansen for guvernøren og andre personer, som hun blev præsenteret for en guldmedalje og et certifikat for fortjeneste. Medalje…nå, medaljen blev selvfølgelig solgt-for længe siden…

… hun er en Åndens dame, stolt og beslutsom. Hun skrubber gulvene selv og har intet andet end sort brød at spise, men vil ikke tillade sig at blive behandlet med respektløshed. til hendes følelser end fra slagene.

…Hun var enke, da jeg giftede mig med hende, med tre børn, den ene mindre end den anden. Hun giftede sig med sin første mand, en infanteriofficer, for kærlighed og løb væk med ham fra sin fars hus. Hun var meget glad for sin mand; men han gav plads til kort, kom i problemer, og med det døde han. Han plejede at slå hende i slutningen: og selvom hun betalte ham tilbage, som jeg har autentisk dokumentation for, den dag i dag taler hun om ham med tårer, og hun kaster ham op til mig…

… Og hun blev efterladt ved hans død med tre børn i et vildt og fjerntliggende distrikt, hvor jeg tilfældigvis var på det tidspunkt; og hun blev efterladt i en sådan håbløs fattigdom, at selvom jeg har set mange op-og nedture af alle slags, føler jeg mig ikke lig med at beskrive det selv.

hendes forhold havde alle kastet hende væk. Og hun var også stolt, alt for stolt…. Og da, ærede Herre, og da jeg på det tidspunkt var enkemand, med en datter på fjorten forlod mig af min første kone, tilbød hende min hånd, for jeg kunne ikke bære synet af sådan lidelse.

du kan bedømme ekstremiteten af hendes ulykker, at hun, en kvinde med uddannelse og kultur og fremtrædende familie, skulle have givet sit samtykke til at være min kone. Men det gjorde hun! Grædende og hulkende og vrider hænderne, hun giftede sig med mig! For hun havde ingen steder at vende sig!

…Hun havde ingen kjoler … slet ingen…

…Katerina Ivanovna er fuld af Generøse følelser, hun er en livlig dame, irritabel og kort tempereret…

… Katerina Ivanovna gik op og ned og vred hænderne, hendes kinder rødmede rødt, som de altid er i den sygdom…

børn af Katerina Ivanovna: citaterne

“…Det yngste barn, en pige på seks, sov og sad krøllet op på gulvet med hovedet på sofaen.

en dreng et år ældre stod grædende og rystede i hjørnet, sandsynligvis havde han lige haft et slag.

ved siden af ham stod en pige på ni år gammel, høj og tynd, iført en tynd og ujævn Kemise med en gammel Kashmir pelisse kastet over sine bare skuldre, lang vokset ud og næppe nåede hendes knæ.

hendes arm, så tynd som en pind, var rundt om sin brors hals. Hun prøvede at trøste ham, hviskede noget til ham, og gør alt, hvad hun kunne for at forhindre ham i at klynke igen.

samtidig så hendes store mørke øjne, der stadig så større ud fra tyndheden i hendes bange ansigt, på sin mor med alarm.