øen er kuperet overalt, med flere forskellige bjerge, der dominerer den østlige og sydlige kyst. Det sydligste punkt er naujaangivit cape (Dansk: Kap Dan-et navn, der ofte udvides til bosættelsen eller øen) under isikajia-bjerget (336 m (1.102, 4 fod)).
mod nordøst er øen adskilt fra Apusiaajik-øen ved Ikaasaartik-strædet. I nord adskiller torsuut tunoksund den fra den lille, ubeboede akinaak-ø og forbinder den i sidste ende med Ammassalik Fjord i nordvest. Mod syd og øst vaskes øens kyster af det iskolde vand i Nordatlanten, hvorigennem strømmer Østgrønlands strøm.
Promontoriesrediger
navn | retning | Breddegrad N | længdegrad V |
---|---|---|---|
Noorajik | nordvestlige Kap | 65°33’55” | 37°13’30” |
(ingen) | Nordkap | 65°35’09” | 37°07’40” |
Kangek | Southeastern Cape | 65°32’10” | 37°01’20” |
Naujaangivit | Sydkap | 65°31’07” | 37°10’58” |
Kystrediger
kysten på det meste af øen er for det meste uudviklet, med bjergmure og skråninger, der falder direkte i havet. I vest er der flere små halvøer og bugter. Den største af sidstnævnte er tiivtingalek-bugten sydvest for bosættelsen, vært for en lille havn, der bruges både i alle årstider som udgangspunkt for jagtrejser.
en gruppe små skær omgiver kystlinjen i vest såvel som i nord i nærheden af landsbyen. Fra nord til syd er de vestlige skær: Sitte, Puullortuluk, Ittitalik, Ittive og Saattit.
Bjergrediger
øen er kuperet, og i modsætning til dens umiddelbare naboer, ikke glacieret, omend dækket af is i mere end halvdelen af året. Det højeste punkt på øen er toppen af Kalorujoornek, på 676 m (2.217, 8 fod), der topper et bredt bjergmassiv i sydøst, direkte over Kulusuk lufthavn. Kalorujoornek har tre kamme. Dens sydøstlige højderyg strækker sig til det sydøstlige forbjerg på øen med to forskellige toppe: Saajat på 603 meter (1.978 fod) og 280 meter (919 fod).
LakesEdit
der er en større sø på øen, Kalorujoornep Tasia, beliggende i en post-glacial cirkel i hjertet af øen direkte vest for Den Vestlige Mur af Kalorujoornek. Dens nordlige bred ligger lige genert af den lave sadel i den nordvestlige højderyg af bjerget, direkte over lufthavnen. I løbet af den korte sommer strømmer en strøm mod vest for derefter at dreje nordpå gennem depressionen i midten af øen for at slutte sig til den næststørste sø på øen, der tjener som et vandreservoir til bosættelsen. Reservoiret tømmes ud i en mindre dam i udkanten af landsbyen lige syd for kystskarpen. Udstrømningen fra reservoiret fører mod vest gennem en række mindre indre søer, der dræner ind i Tiivtingalek-bugten. Alle søer og vandløb fryses om vinteren.