i prosaen Edda optræder Kvasir i bøgerne Gylfaginning og SK Kruvldskaparm. Kvasir nævnes en enkelt gang i Gylfaginning; i kapitel 50, hvor den tronede figur af høj fortæller Gangleri (Gylfi i forklædning) om, hvordan Loki blev fanget af guderne efter at have været ansvarlig for mordet på guden Baldr. I kapitlet siger High, at mens Loki gemte sig for Guderne, tog han ofte form af en laks i løbet af dagen og svømmede i vandfaldet Franangrsfors. Loki overvejede, hvilken slags enhed guderne kunne lave for at fange ham der, også, sidder i hans fire-dørs bjergudsigtshus, knyttede linnetråd sammen i “som lige siden nettet har været”. Loki bemærkede, at guderne ikke var langt væk fra ham, og at Odin havde set ham fra HLI Kurtskj. Loki sad foran en ild, og da han bemærkede, at guderne kom nær ham, kastede han nettet i ilden og sprang op og gled i floden. Guderne nåede Lokis hus, og den første, der kom ind, var Kvasir, der højt beskriver som “den klogeste af alle”. Kvasir så formen af nettet i asken af ilden, og så indså dens formål; at fange fisk. Og så fortalte Kvasir guderne om det. Guderne brugte den form, der findes i asken som deres model, og med den skyllede Loki ud af floden, hvilket resulterede i hans binding.
i Sk Larrldskaparm larr nævnes Kvasir flere gange. I kapitel 57 i bogen spørger han den skaldiske Gud Bragi, hvor poesiens håndværk stammer fra. Bragi siger, at Kristian en gang krøb sammen med Vanir (se krig mod Vanir), men til sidst kom sammen for at skabe fred. De to grupper besluttede at danne en våbenhvile ved at begge sider spyttede i et kar. Efter at de forlod, holdt guderne karret som et symbol på deres våbenhvile, “og besluttede ikke at lade det blive spildt og ud af det skabte en mand”. Manden fik navnet Kvasir, og han var ekstremt klog; han vidste svaret på ethvert spørgsmål stillet til ham. Kvasir rejste vidt og bredt over hele verden og lærte menneskeheden og spredte sin enorme viden. Med tiden inviterede to dværge, Fjalar og Galar, Kvasir til deres hjem til en privat samtale. Efter Kvasirs ankomst dræbte de to dværge ham og drænede hans blod i tre genstande. To af genstandene var kar, kaldet S. L. Og Bo. L. L., og den tredje var en gryde kaldet L. L. L. L. L. Fjalar og Galar blandede blodet med honning, og blandingen blev mjød, og hvem der deltager i det bliver digter eller lærd (Kvasirs blod var blevet poesiens mjød). De to dværge forklarede til Kursir, at Kvasir døde ved hjælp af” kvælning i intelligens”, da der ikke var nogen blandt dem, der var så veluddannede, at de kunne stille ham spørgsmål. Bragi fortæller derefter, hvordan poesiens mjød ved hjælp af guden Odin i sidste ende kom i menneskehedens hænder.
I kapitel 2 Skáldskaparmál, poetiske måder at henvise til poesi er der leveres, herunder “Kvasir’ s blod”. I reference, en del af Vellekla ved det 10.århundrede Islandsk skald Einarr sk krislaglamm leveres, hvor udtrykket “Kvasirs blod” for ‘poesi’ bruges. Yderligere, i kapitel 3, en prosa fortælling nævner, at Kvasirs blod blev lavet til poesiens mjød.
Kvasir er nævnt i en euhemeriseret beretning om gudernes oprindelse i kapitel 4 i Ynglinga saga, indeholdt i Heimskringla. Kapitelfortællingen forklarer, at Odin førte krig mod Vaniren, men Vaniren kunne ikke besejres, og derfor besluttede de to at udveksle gidsler i en fredsaftale. Kvasir, her medlem af Vaniren og beskrevet som den “klogeste blandt dem”, er inkluderet blandt gidslerne.