fortæller: Komodo-drager er store og magtfulde rovdyr-de største firben, der lever i dag. De bor på øen Komodo, dele af øen Flores, og et par andre mindre øer inden for Indonesiens Lesser Sunda Island kæde.
Komodo drager kan vokse op til 10 fod lang og vejer mellem 150 og 300 pounds. På trods af deres massive størrelse kan de bevæge sig hurtigt, når de jager bytte—så hurtigt som 13 miles i timen.
Komodo dragons spiser mest på carrion, resterne af dyr, der er døde; dog jager de også efter mad. For at fange sit bytte ligger en Komodo-drage normalt på lur langs et spor. Som en slange bruger den tungen til at opdage dufte i luften. Når et dyr som en gris, hjorte, vilde bøffel, eller ged sker sammen, dragen baghold.
hvis offeret bliver bidt, men undslipper det oprindelige angreb, vil det dø senere fra firbenets bid. Nogle forskere mener, at dette skyldes, at Komodo-Dragens Mund indeholder gift, der hæmmer blodkoagulation. Det sårede dyr vil til sidst dø af blodtab. Andre forskere hævder dog, at heksens bryg af bakterier inde i Dragens Mund også spiller en rolle i at dræbe bytte. I mellemtiden forfølger Komodo-dragen sit bytte i miles og venter på, at dyret dør eller bliver for svagt til at kæmpe. Firbenet fester derefter på slagtekroppen og spiser det hele eller i store bidder. En Komodo-drage kan forbruge op til 80 procent af sin kropsvægt ad gangen.
dragernes appetit strækker sig endda til deres egne unge. Så snart de klækkes, skal unge drager kaste de nærmeste træer op. Ellers kan de blive en snack til sultne voksne. Unge drager bruger deres første fire år på at bo i træerne og spise æg, insekter og gekkoer. De kommer kun ned, når de er omkring fire meter lange—omkring halvdelen af en voksen størrelse. Når mad er knappe, vil voksne også bytte hinanden.
Komodo drager har også været kendt for at angribe—og endda spise—mennesker. De mennesker, der deler dragernes øer, har en tendens til at bygge deres strukturer på stylter for at holde firbenene ude.
