mens han arbejdede i politiministeriets statistikafdeling, blev Korsakov fascineret af muligheden for at bruge maskiner til at “forbedre den naturlige intelligens”. Til dette formål udtænkte han flere enheder, som han kaldte “maskiner til sammenligning af ideer”. Disse omfattede det “lineære homeoskop med bevægelige dele”, det “lineære homeoskop uden bevægelige dele”, det “flade homeoskop”, “ideoskopet” og den “enkle komparator”. Formålet med enhederne var primært at lette søgningen efter information, gemt i form af stansede kort eller lignende medier (for eksempel træplader med perforeringer). Korsakov annoncerede sin nye metode i September 1832, og i stedet for at søge patenter tilbød maskinerne til offentlig brug.
stempelkortet var blevet introduceret i 1805, men indtil da var det udelukkende blevet brugt i tekstilindustrien til at kontrollere væve. Korsakov var angiveligt den første til at bruge kortene til informationslagring.
Korsakov præsenterede sine ideer for Imperial Academy of Sciences i Skt. Hans maskiner blev stort set glemt indtil efter Anden Verdenskrig, da en genoplivning af historisk interesse resulterede i offentliggørelse (i 1961) af flere dokumenter fra Akademiets arkiver vedrørende Korsakovs maskiner og afdækning af en bog om dem skrevet af Korsakov selv.
