Jebel (var. Gebel) Barkal, kaldet” Pure Mountain ” af egypterne, er en isoleret butte på højre (nord) bred af Nilen på SV-kanten af det moderne Karima, Sudan, 354 km NNV af Khartoum. Beliggende lige under den fjerde grå stær markerede bakken den øvre grænse for faraonisk bosættelse på Nilen efter Egyptens erobring af Nubia (Kush) omkring 1500 fvt. Her grundlagde egypterne en grænseby kaldet Napata og et fristed for deres statsgud, der ville blive den vigtigste i Nubia. Egypterne mente, at bakken var hjemsted for en oprindelig form for Amun af Karnak ved Theben, 1260 km nedstrøms. I deres sind var bjerget både et skabelsessted og en genopdaget kilde til Egyptisk kongedømme. Denne ” kendsgerning “blev synligt” bevist ” af Bjergets højdepunkt, 75 m høj, i hvis naturlige form de blandt andet opfattede en kolossal kongelig uraeus iført den hvide krone. Under Det Nye Rige brugte faraoerne tilsyneladende denne funktion som bevis for at bevise for nuberne, at guden på bjerget fra tidens begyndelse havde tænkt dem, hans “kropslige sønner”, at regere Kush som en del af Øvre Egypten. Senere, efter adskillelsen af Egypten, opstod en række indfødte Kushitiske herskere her (ca. 750 F. KR.), der genoplivede denne tradition og hævdede deres eget krav som Guds nye “sønner” for at herske over “Øvre Egypten” – og i sidste ende hele Egypten – som dets 25. dynasti. Et århundrede senere, efter den assyriske udvisning af Kushite konger fra Egypten, deres efterfølgere i Sudan, i næsten endnu et årtusinde, fortsatte med at tilskrive deres Kongedømme til Amun af Jebel Barkal og gøre dette sted til deres primære kroninger og kongelige begravelser.
Jebel Barkal sanctuary (dvs.den del af arbejdet af Reisner og fortsat af holdet ledet af Dr. Timothy Kendall, direktør for dette publikationsprojekt) inkluderer et bemærkelsesværdigt antal bygninger – 12 templer, 4 kiosker, 3 paladser – fra Det Egyptiske Nye Rige (ca. 1450 fvt) til den sene meroitiske periode (ca. slutningen af det første århundrede e.kr.). Publikationen vil give komplet offentliggørelse af hver, med kapitler om stedets geologi, historie, religiøs og politisk betydning.
