vores hjerter er knuste, og vores ånd er rasende, da vores nye Orleans-samfund står i solidaritet med George Floyd, med sin familie og med alle, der er i dyb smerte og vrede over vedvarende racisme og uretfærdighed i dette land. Lad os som samfund sige det igen og igen, indtil det er internaliseret af alle: Black Lives Matter.
du har måske set videoen, der blev viral af Keedron Bryant, en 12-årig, der synger en stærk sang, “jeg vil bare leve.”Som en sort kvinde og livslang lærer kan jeg ikke acceptere nogen version af Amerika
hvor vores børn skal leve i frygt og stille spørgsmålstegn ved, om deres medfødte unikhed og godhed og deres hårdt kæmpede uddannelser vil være nok til en dag at redde deres liv fra racisme og uretfærdighed. Vi ved, at vores børn ikke er født mindre end. Vi ved, at vores børn er født strålende og smukke. Vi ved, at vores børn ikke behøver at bede for deres liv.
vi må ikke opgive kampen for reel lighed.
150 år efter den 13., 14. og 15. ændring til U.S forfatning, 66 år efter brun v. Board of Education lovede at desegregere vores skoler, 60 år efter Ruby Bridges gik ind i en helt hvid skole her i ny Orleans, 56 år siden Civil Rights Act forsøgte at beskytte vores stemmeret, faktum er, at vi som sorte amerikanere stadig kæmper for ikke at blive betragtet som adskilte og ulige i Amerikas øjne.
vi kæmper stadig for, at vores menneskelighed og værdighed skal anerkendes.
jeg tror, at vi som offentlige uddannelsesledere, advokater og forældre har en vigtig rolle at spille: vi må tvinge ærlige samtaler om George Floyd, om Breonna Taylor, om Ahmaud Arbery og om utallige, utallige andre. Vi skal have ærlige samtaler om systemisk og institutionel racisme i alle dens former, og vi skal tage dristige handlinger for at tackle det internt og eksternt, forberede vores børn inde i vores klasseværelser og stadig, fortaler for deres liv og fremtid langt ud over klasseværelset. Og vi skal også have de hårde samtaler med hinanden om det arbejde, der ligger forude i de kommende uger, måneder, år og årti—fordi vi alle ønsker noget meget, meget bedre for vores børn, der en dag vil arve det land, vi forlader dem.
vi bliver mindet om, at det i vores skoler er af afgørende betydning at være engageret i at uddanne og pleje hele barnet og skabe inkluderende miljøer for alle børn. Vi skal sikre, at vores læseplaner afspejler vores multikulturelle verden og vores børns største håb for deres eget liv. Vi som undervisere og fortalere skal fortsætte med at arbejde for at være den ændring, vi ønsker at se i vores bredere land.
lad os stå sammen og arbejde for fremskridt hen imod varige løsninger og kæmpe for vores børns fremtid.
Kira Orange Jones
BESE, distrikt 2
