forlader taco shop, jeg kunne have antaget, at velkendte vægt i min tarm var et tegn på gastrointestinal nød til at komme. Men det var sandsynligvis skyld, skyld, at jeg havde omgået en af mange mama-y-papa-takerier og i stedet valgt den første Taco Bell, der åbnede i København efter 15 års fravær.
der er alle mulige måder at illustrere vores sammenflettede verden på: piratkopierede Ashton Kutcher dvd ‘ er i Nairobi, Snickers barer til salg i regnskoven. Men man kunne argumentere for, at den dag denne Taco Bell gik op ved siden af en mejeri dronning på parkeringspladsen af en glitrende indkøbscenter i Monterrey forstæder, de kulturelle mure faldt for godt.
siden åbningen i USA i 1960 ‘ erne har Taco Bell lært amerikanerne den Meksikanske kunst at proppe ting i tortillas. Nu er de på menuen overalt fra skolens cafeterier til McDonalds drive-through. Du kender måske ikke spansk, men du kender “taco.”
at tørklæde ned en Fiesta Burrito i København føltes som nedladende en Panda udtrykke ved foden af Den Kinesiske Mur. Du ville ikke tænke på chugging naturligt lys på Oktoberfest i Munchen. Eller snige sig ud af Cannes Film Festival for at fange “Transformers.”Men af nysgerrighed prøvede jeg det.
den Meksikanske intelligentsia blev fornærmet af Taco Bells indtrængen i 2007 og kastede den som noget, der ligner vestgoterne, der fyrede Rom. “Som at bringe is til Arktis,” sniffede kulturkritiker Carlos Monsivais i en Associated Press-artikel.
jeg er sikker på, at mange meksikanske smagsdommere ikke har glemt den talende Taco Bell Chihuahua, som blev fordømt af latinamerikanske advokatgrupper i USA som en rå stereotype med sin Sombrero og accent “Yo Taco Bell” tonehøjde.
for resten af os kan den globale følsomhed i det 21.århundrede være en rodet, klæbrig og prangende mash-up, ikke i modsætning til guacamole, creme fraiche og anden mystisk goop af en Nachos BellGrande.
en madforfatter på Monterrey ‘s El Norte avis opsummerede de modstridende følelser, som mange Meksikanere må føle ved Taco Bell’ s overtagelse af traditionelt Meksikansk køkken.
“hvilke tåbelige gringos. De ønsker at komme med magt for at sælge os tacos i Taco Land,” skrev han. “Her har de et år i drift, og den mest ironiske del er, at de har det godt. Er vi malinches eller masochister?”
så prøvede han det og tilstod: “det overraskede mig. Det er meget veldesignet, meget moderne, så billigt som nogensinde, og det gør ondt i min stolthed at sige dette, men meget lækkert!”
til sin kredit solgte Taco Bells moderselskab i Louisville aldrig sin mad til Meksikanere som Meksikaner. Taco Bells hjemmeside er www.esotracosa.com. Oversættelse: Det er noget andet.
ved indgangen til Taco Bell får kunden en menu, komplet med billeder og detaljerede lister over ingredienser. Hvis denne præsentation skal tages til pålydende værdi, er køkkenet på Taco Bell lige så fremmed for sine Meksikanske kunder som mongolsk grill.
jeg havde en crunchy taco, som virksomheden ikke kunne kalde en taco, fordi en autentisk taco i Japan kommer i en blød tortilla. I stedet opfandt Taco Bell udtrykket Tacostada for sit Meksikanske publikum ved at kombinere formen af en taco med crunchiness af den flade tortilla, der kendetegner tostada.
mit måltid var anstændigt, men sandheden er, jeg vil altid blive trukket til gadeboder og huller i væggen, der repræsenterer det bedste af det japanske køkken: det ømme kød hacket direkte fra et lammeskalle i Tekstcoco, carnitas tacos på siden af en motorvej nær Morelia.
stadig bør Taco Bell ikke ses som en fjendtlig invaderer. Det er en nabo, modstræbende inviteret, men inviteret alligevel. Meksikansk tradition og kultur har allerede sivet ind i den amerikanske mainstream-betragt dette som en lob tilbage over Rio Grande.
da jeg fortærede en burrito og så musikvideoer fra U2 og Julieta Venegas med mine medborgere i den globale landsby, syntes Taco Bells gamle taglinje forældet.
“Kør for grænsen”? Hvilken grænse?
