denne tekst er hentet fra www.goete.eu/glossary
vidensamfundet er et udtryk for samfund, der er økonomisk og kulturelt præget af en høj grad af afhængighed af deres potentialer til at skabe videnskabelig og teknologisk viden. Baseret på databehandlingsteknologierne i informationsalderen bruger et typisk element viden strategisk som en faktor for økonomisk konkurrence mellem nationer såvel som blandt virksomheder og tjenester inden for nationer. Derfor er forskning og udvikling (R&D) stærkt forbundet. Viden bliver en særlig god på markedet og et produkt til merchandise. Ud fra et økonomisk synspunkt investerer videnssamfund i uddannelse af mennesker for at opbygge ressourcer af menneskelig kapital, som skal sætte dem i stand til at opfylde forventningerne til at opretholde traditioner og vigtigere bruge viden til at udvikle innovationer. Vigtige principper i et vidensamfund er netværk mellem vidensproducenter, effektivitet i anvendelse, kontrol og evaluering og læring. For at skelne mellem forskelle i kvaliteten af viden og videninstitutioner er der stor interesse for at rangordne uddannelsesindsatsen. Individers sociale status er stærkt afhængig af graden af deres uddannelsesmæssige præstation. Som et udtryk for senmodernitet er videnssamfund karakteriseret ved en refleksiv samvittighed om de konstruktive og metodologiske processer. De pædagogiske konsekvenser er fastsat i forventning om, at alle er i en proces med livslang læring for at klare mindst relevante dele af den kommende mængde ny viden og med den faldende relevans af gammel viden. En afgørende egenskab ved vidensamfundet er en ekstraordinær stigning i kompleksiteten af viden, der ikke kun påvirker et land, men hele verden. Understøttet af højhastighedskommunikation (internet) mængden af information kan ikke kun håndteres af enkeltpersoner, men skal ledsages af uddannelsesmæssige læseplaner og strategier for at skelne betydningen af information og finde en personlig holdning til kompleksiteten af viden. Mellem individualisering af læring og globalisering af distribution af viden bliver lærernes rolle vigtig som mellemagenter.
