Yenisei Kirgisiske

kulturelt og sprogligt var Yenisei kirgisierne tyrkiske. Ifølge Tang Huiyao (961 CE), som meget sandsynligt kommer fra Huiyao, som Yang Shaofu og andre afsluttede i 852 med henvisning til Protektorgeneral for angst ge Jiayun, blev kirgiserne beskrevet som primært kaukasiske træk, hvor nogle havde østasiatiske træk.

under regeringsperioden for Kaiyuan, ge Jiayun, komponerede en oversigt over de vestlige regioner, hvor han sagde “befolkningen i Jiankun-staten har alle rødt hår og grønne øjne. Dem med mørke øjne var efterkommere af Li Ling … af Tiele stamme og kaldte sig Hegu. Ændringen til Siajiasi skyldes sandsynligvis, at barbariske lyde undertiden er hurtige og undertiden langsomme, så transkriptionerne af ordene ikke er de samme. Når det undertiden udtales, er det bare, at ordet er hurtigt. da jeg spurgte oversætterkonsulenten, sagde han, at han havde betydningen af ‘gult hoved og rødt ansigt’, og at det var det, uighurerne kaldte dem. Nu siger udsendinge, at de selv har dette navn. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt.

fra ksiajiasi-folket, rekonstruerede sovjetiske forskere etnonymet Khakass. “Rødt ansigt og gult hoved” betyder muligvis en folkeetymologi leveret af en tolk, der forklarede etnonymet baseret på tyrkisk K-K-K-K-K-K, der betyder ‘rød’. Beskrivelsen af Kirgisistan Som høj, blåøjede Blondiner begejstrede forskernes tidlige interesse, der antog, at Kirgisisk måske ikke oprindeligt var Tyrkisk i Sprog. Golden betragtede Kyrghyser som palæo-sibirere Turkiseret under Tyrkisk ledelse. Ligeti citerede udtalelser fra forskellige lærde, der havde foreslået at se dem som germansk, slavisk, eller Ket, mens han selv, efter Castr Kurtn og Schott, favoriserede en Samoyed-Oprindelse på grundlag af en etymologi for et formodet Kirgisisk ord “karrus”eller ” jern”. Men pulleyblank argumenterede:

så vidt jeg kan se, er det eneste grundlag for antagelsen om, at kirgiserne ikke oprindeligt var tyrkiske på sprog, det faktum, at de beskrives som Blondiner, næppe et acceptabelt argument i lyset af nutidens ideer om sprogets og racens uafhængighed. Som Ligeti selv indrømmede, viser andre beviser om det kirgisiske sprog i Tang-kilder tydeligt, at de på det tidspunkt var Turkisk talende, og at der slet ikke er noget tidligere bevis for deres sprog. Selv ordet Ka-Ka-Ka-Ka-Ka-Ka-Ka kan, tror jeg, være Tyrkisk. Tongdian siger: “når himlen regner jern, samler de det og bruger det. De kalder det jiasha (LMC kiaa-kurraa). De laver Knive og sværd med det, der er meget skarpe.”Tang Huiyao er den samme, bortset fra at den udelader det fremmede ord jiasha. “Raining iron” må helt sikkert henvise til meteoritter. Redaktøren, der kopierede passagen ind i Tangshu, misforstod det desværre og ændrede det til: “når det regner, er deres skik altid at få jern”, hvilket er ret meningsløst. Ligeti brugte desværre kun tangshu-passagen uden at henvise til Tongdian. Hans genetablering af Kha. Kha. Kha.Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Kha. Det ser ud til at henvise specifikt til” meteorit “eller”meteorisk jern”.

Amerikansk Turkolog Michael Dromp overholder den samme mening:

en række forskere er blevet fristet til at se den tidlige Kirgisiske som et ikke-Tyrkisk folk eller i det mindste et etnisk blandet folk med en stor ikke-Tyrkisk komponent. Mange forskere har støttet denne ide efter at have identificeret, hvad de mener er eksempler på ikke-tyrkiske (især Samoyed) ord blandt de kirgisiske ord bevaret i kinesiske kilder. Det skal dog bemærkes, at forbindelsen mellem sprog og “race” er meget ufattelig. Kirgisiens fysiske udseende kan ikke mere betragtes som et tegn på, at de ikke var et tyrkisk folk, end det leksikale udseende af nogle få muligvis ikke-tyrkiske ord, hvis tilstedeværelse på det kirgisiske sprog kan forklares gennem den almindelige praksis med sproglig låntagning. De kirgisiske inskriptioner af Yenisei (ottende århundrede e.kr. og senere) er faktisk skrevet på et fuldstændigt tyrkisk sprog, og T ‘ ang kinesiske kilder siger klart, at det kirgisiske skrevne og talte sprog på det tidspunkt var identisk med det tyrkiske Uygurs (Kinesisk Hui-ho, Hui-hu). De fleste af de kirgisiske ord, der er bevaret i kinesiske kilder, er faktisk turkiske. Der er ingen grund til at antage en ikke-tyrkisk oprindelse for Kirgisien, skønt denne mulighed ikke kan diskonteres.