påske 2a-John 20:19-31
det har været en uge siden påske, en uge siden kaos og spænding, en uge siden den tomme grav, en uge siden vores første “Alleluia. Kristus er opstanden. Herren er virkelig opstanden. Halleluja.”Det er en uge efter opstandelsen, og disciplene er på samme sted, som de var påskeaften. De er i samme rum bag de samme låste døre. (John 20:19-31)
så hvis opstandelsen er så stor en ting, sådan en livsændrende begivenhed, hvorfor sidder de stadig fast på samme sted? Hvilken forskel har den tomme grav gjort? Hvordan har det ændret dem? Har det lade dem se sig selv og deres verden anderledes? Har det gjort noget for dem? Det ser ikke ud som om det har gjort meget forskel. De er i samme hus bag de samme låste døre som for en uge siden. Hvad har ændret sig?
jeg spekulerer på, en uge efter påske, hvad har Kristi opstandelse gjort for os? Er dit liv anderledes? Ser og engagerer du verden på nye måder? Hvilken forskel har den tomme grav gjort i dit liv i løbet af den sidste uge? Når jeg ser på mit liv, ser det ud som det gjorde sidste søndag, ugen før, og ugen før det. Og når jeg ser på verden, ser det stort set det samme ud som før.
jeg plejede at høre dagens evangelium (Joh 20:19-31) og være kritisk over for disciplene. De sidder fast på samme sted. De burde have gjort det bedre end det. Efter al død er blevet besejret. “Kristus er opstanden. Halleluja.”Hvorfor er deres liv ikke anderledes?
jeg spurgte virkelig om mit eget liv. Hvorfor er mit liv ikke anderledes efter påske? Hvorfor sidder jeg fast samme sted? Jeg burde gøre det bedre end det. Jeg burde leve opstandelsen bedre, mere magtfuldt, mere fuldt ud, mere autentisk, end hvad jeg er. Trods alt, “Herren er faktisk opstanden. Halleluja.”
jeg er dog begyndt at høre dagens evangelium anderledes end jeg plejede. Her er hvad jeg tror, at dagens evangelium fortæller os:
- Kristi Opstandelse er en big deal;
- den tomme grav er en livsændrende begivenhed;
- opstandelsen gør en forskel i vores liv; og
- det tager også tid.
opstandelsen tager tid. Det er ikke en engangsbegivenhed. Det er noget, vi vokser ind i. Det er en proces. Det er en måde at være på og et liv, der skal leves. Ved Guds nåde udvikler vi os til opstandne mennesker gennem vores forhold og omstændighederne i vores liv. Gud spilder intet. Hver dag træder vi ind i det opstandne liv. Det er ikke altid let,og nogle dage er bare hårde.
jeg spekulerer på, om vi nogle gange kommer til påskedag og den tomme grav forventer at vågne op på mandag til et helt nyt liv og verden. Jeg gætter på, at du vågnede på Påskedag til det samme liv og den verden, du havde på langfredag. Det gjorde jeg. Det er ikke fordi opstandelsen mislykkedes, eller fordi Jesus ikke gjorde “Jesus ting” i vores liv. Det er fordi Jesus ting tager tid.
måske er vi nødt til at give slip på den tomme grav og begynde at hævde historien om opstandelsen. Der er forskel på fakta og historie. Fakta er endimensionelle, historier er multidimensionelle. Fakta informerer sindet, historier berører hjertet. Fakta overfører information, historier forvandler liv. Tænk over det sådan her. En kendsgerning er statisk, som et øjebliksbillede af et bestemt tidspunkt. En historie er dynamisk, som en film, der tager os på tværs af tiden.
den tomme grav er en kendsgerning. Opstandelsen er en historie. Måske er vi nødt til at begynde at forstå opstandelsen som filmen i vores liv i stedet for et øjebliksbillede af Kristi liv. Kendsgerningen om den tomme grav er ikke historien om opstandelsen. Fakta om Jesus liv er ikke historien om Jesus. Fakta om dit liv og mit liv er ikke historien om vores liv.
fakta er kun udgangspunktet for historien. Kendsgerningen om den tomme grav er udgangspunktet for opstandelseshistorien. Uanset hvilke fakta du vågnede op til påskedag, er simpelthen udgangspunktet for din historie om opstandelse. Alt for ofte, imidlertid, vi tager fakta som hele historien. Er det ikke det, vi har gjort med St. Thomas?
hvilke fakta kommer til at tænke på, når du hører hans navn? Han tvivlede. “Medmindre jeg ser neglens mærke i hans hænder og sætter min finger i neglens mærke og min hånd i hans side, vil jeg ikke tro.”At Thomas tvivlede kan være den eneste kendsgerning, der kommer til at tænke på. Det er så udbredt, at vi kalder ham tvivlende Thomas.
hvad hvis denne kendsgerning dog kun er udgangspunktet for hans opstandelse? Hvad hvis det ikke er hele historien? Hvad hvis hvor vi starter er mindre vigtigt end hvor vi går, hvor vi slutter?
kender du slutningen af Thomas ‘ historie? Ved du, hvor han døde? Han døde i Indien. Han var apostel for det indiske folk. Han bragte Kristi evangelium til Indien. Han døde en martyr, efter at han blev kørt igennem med fem spyd af fem soldater. Det lyder ikke meget som en tvivler, gør det? Det lyder som en person, der voksede og ændrede sig, en person for hvem Kristi opstandelse var ægte, en person for hvem den tomme grav gjorde en forskel. Det tog bare lidt tid, som det gør for de fleste, måske os alle.
vi ved at tvivle på Thomas, men lad os ikke glemme at tilstå Thomas. Han er også i dagens evangelium. “Min Herre og min Gud!”Med disse ord har Thomas anerkendt og navngivet et nyt forhold, et nyt verdensbillede, en ny måde at være på. Et sted mellem at tvivle på Thomas og tilstå Thomas er historien om opstandelse i Thomas’ liv.
alt det der om at tvivle på Thomas, hans vantro, er bare Thomas’ startsted, intet mere og intet mindre. Det er hverken godt eller dårligt. Det er et udgangspunkt. Vi har alle vores udgangspunkter.
Hvad er dit udgangspunkt? Hvad er fakta i dit liv i dag? Udgangspunktet for historien om vores opstandelse er, hvad der er. Uanset hvad dit liv er i dag, uanset hvad dine omstændigheder er, er det udgangspunktet for din historie om opstandelse. Så hvis du har at gøre med dyb ensomhed, sorg og tab, er det dit udgangspunkt. Det er det rum, som Kristus kommer ind. Hvis du er låst inde i et hus af frygt, forvirring eller mørke, er det dit udgangspunkt og det sted, hvor Jesus står. Hvis sygdom, alderdom, handicap eller usikkerhed er fakta i dit liv, er det dit udgangspunkt og det sted, hvor Jesus dukker op. Hvis du føler dig fortabt, forrådt, skuffet, overvældet, er det dit udgangspunkt og huset Jesus kommer ind. Hvis glæde, taknemmelighed og fejring er fakta i dit liv i dag, er det udgangspunktet for din historie om opstandelse.
alle de ting, jeg lige har beskrevet og tusind andre, er de mange måder, hvorpå dørene til vores hus bliver låst. Uanset hvad det måtte være for dig, er det bare udgangspunktet.
den store tragedie er ikke, at disciplene er i samme hus bag de samme låste døre. Det er bare deres startsted. Den store tragedie vil være, hvis Disciplene nægter at låse dørene op, nægter at åbne dørene og nægter at komme ud af huset.
hvad er de døre, der er låst i dit liv? Hvad er de ting, der har holdt dig fast på samme sted? Jeg siger det igen, det er bare startstedet. Bedøm det ikke som godt eller dårligt, rigtigt eller forkert. Det er bare, hvor du er, og det er det sted, Kristus dukker op. Det skete to gange i dagens evangelium. Begge gange er Disciplene i samme hus bag de samme låste døre, og Jesus dukker op. Han står midt i dem. Væggene og de låste døre i deres hus kunne ikke holde Jesus ude. Og væggene og låste døre i dit hus vil ikke holde ham ude.
han træder ind midt i vores hus, gennem de låste døre, og ånder fred og liv ind i os. Han puster fred og håb ind i os. Han ånder fred og mod ind i os. Han ånder fred og styrke ind i os. Og det pust af fred er nøglen, der låser døren op. Så tag en dyb indånding, tag det hele ind, lad det fylde og oplive dig. Lad det give dig håb, mod og styrke til at låse op og åbne dørene i dit liv og derefter komme ud af huset.
i sidste uge fortalte jeg dig at gå hjem, og du ville se Jesus. Nå i denne uge fortæller jeg dig at komme ud af huset. Åbn dørene til historien om din opstandelse og kom ud af huset.
