da i denne artikel overvejer jeg den skiftende politik for dyrerettighedsaktivisme i Israel i forhold til menneskerettighedsaktivisme. Jeg finder ud af, at der i fortiden, aktivisme for menneskerettigheder og dyrerettigheder var tæt forbundet, i dag er de blevet afkoblet, af grunde, jeg udforsker i denne artikel. Selvom menneske-og dyrerettighedsaktivisme engang delte sociale og ideologiske fundamenter i det israelske samfund, er meget af den nuværende dyrerettighedsaktivisme i dag selvsikker og eksplicit i sin tilsidesættelse af menneskerettighedsspørgsmål, såsom den igangværende besættelse af Palæstina og behandlingen af palæstinensere. Denne afkobling er blevet forstærket af bevillingen af dyrerettighedspolitik af en højreorienteret stat med henblik på etisk legitimering. Denne artikel betragter dilemmaerne ved etisk ansvar over for mennesker og dyr, som det spiller ud i et af de mest irriterede politiske miljøer i verden. Jeg overvejer den skiftende politik for aktivisme for menneske‐og dyrerettigheder og demonstrerer, hvordan de implicerer og vikler hinanden i sammenhæng med den igangværende israelsk-palæstinensiske konflikt. Jeg overvejer yderligere, hvad afkoblingen af menneske-og dyrerettighedsbevægelserne kan antyde med hensyn til den igangværende akademiske kritik af menneskerettigheder og humanisme.Abstractfr” Pas de poulets sous les Ceintures d ‘ eksplosifs ” : dissociation of human rights and animal rights in Israelgenoptaget i denne artikel undersøger forfatteren den skiftende politik for bevægelser, der fortaler for beskyttelse af dyr i Israel i forhold til dem, der fortaler for forsvar af menneskerettighederne. Det viser, at menneske-og dyrerettigheder tidligere var tæt forbundet i aktivistbevægelser, men nu er dissocieret af grunde, der udforskes i artiklen. Selvom en sådan aktivisme engang havde fælles sociale og ideologiske baser i Israel, hævder dyrerettighedsaktivister i dag eksplicit deres uinteresse i menneskerettighedsspørgsmål, herunder besættelsen af Palæstina og palæstinensernes skæbne. Denne dissociation er blevet forstærket af en højreorienteret stats kvælertag om dyrebeskyttelsespolitikken med henblik på etisk legitimering. Artiklen undersøger dilemmaerne om etisk ansvar over for mennesker og dyr i et af de mest upended politiske miljøer i verden. Den undersøger den skiftende politik for aktivisme for menneske‐og dyrerettigheder og viser, hvordan begge er gensidigt involveret og sammenflettet i sammenhæng med den kroniske israelsk-palæstinensiske konflikt. Forfatteren studerer også konsekvenserne af afkobling mellem menneskerettigheder og dyrebeskyttelsesbevægelser i sammenhæng med den nuværende akademiske kritik af menneskerettigheder og humanisme.
